Men hvad er  en god ide? Hvordan vil DU gerne kunne tilmelde dig fastaval? Hvordan vil du mene en god programoversigt er for dig, din næste – og din n00b næste? Skal der gøres forskel på begyndere, gamle rotter – og nysgerrige ræve? Kan vi tillade os at censurere scenarier væk for folk under 15 ? Kan vi tillade os at smide mærkater på scenarierne til skræk og advarsel <I dette scenarie skal spillerne røre ved hinanden> og <Dette scenarie indeholder store mængder terningeslag og regel-kontrol>.

Vi kan lige ridste den nuværende side-struktur op:

Side 1: Velkommen
Side 2: Stamdata
Side 2b: forfatter/brætspilsdesigner/arrangør stamdata
Side 4: Programmet
Side 3: GDS
Side 5: Wear
Side 6: Diverse
Side 7: Bekræftigelse
Side 8: Godkendt

og husk – hvis vi ikke får gode ideer; så gør vi sikkert bare noget dumt.

Vi prøvede et par nye ting; spilstart foregik i hvert sit lokale i år hvilket var fantastisk – det eneste der manglede var pre-fabrikerede skilte, så vores opgave i infoen ikke hovedsageligt gik ud på at sige “Gunfest? Lokale 108″. Tidligere har spilstart på Viking-Con været én stor kæmpe tombola – hver rollespil der skulle gøre holdte til ved hvert sit bord i en stor hal, fra disse borde samlede man dem der var med i ens rollespil og lavede hold. Det mindede lidt om en børs hvor spillere kunne flyde over til et spil – selvom de måske var tilmeldt et andet. Det gjorde også at titlen “Turneringsleder” (eller “ansvarlig spilleder”), altså den der står som børs-centrum, var ekstra vigtig – dem der ikke havde en eller var uerfarne kunne miste spillere. Samtidig gør det hallen stille og rolig – den stressende summen af 100 mennesker der står og mumler på samme tid kan være hård kost også for de nye spillere der kan finde det intimiderende at møder hoben af andre. Alt i alt et fornuftigt tiltag jeg regner med vi beholder.

Blokstrukturen blev også ændret – en beslutning hele selskabet tog sammen. I RU har vi ønsket at kunne holde flere små rollespil efter hinanden uden at skulle kaste spillerne ud i en stor pause fordi den i så fald lå i den gamle blok C. Blok C var før i tiden på 6 timer – hvor der kun kunne placeres ét rollespil. Det betød vi kunne klemme flere rollespil ind, hvilket også gav både flere pladser, mere spil og selvfølgelig også mere arbejde i flere spilstart. Det var dog besværet værd – der blev i år fyldt ca. 390 “pladser” til rollespil.

Flere kørsler af samme scenarie på forskellige tidspunkter er en model vi som noget nyt har adopteret fra fastaval i år – det gav to gevinster; søndag som har været ved at dø i flere år blev genoplivet med op ca. 60 pladser der kørte samtidigt (oprindelige 72 – men der var to aflysninger) og så fik det enkelte scenarie fra nye forfattere også ekstra mange hold, da det så undgik at ligge i skyggen af de større scenarier der klassisk har mange spillere. Samtidig gav det ekstra blod på tanden for de der hører warstories i cafeen – skulle man mon lige prøve spillet man missede, nu det snart var søndag.

Det uddaterede scenariebedømmelsessedler blev meget lidt opdateret til at opfordre til flere sproglige kommentarer – og det virkede. En grov gennemgang af sedlerne kan afsløre en næsten fordobling i mængden af kommentarer – rollespil ér nu en gang noget nemmere at fortælle om i fritekst – end ved at sætte tre krydser. Ligeledes kom der markant flere bedømmelsessedler ind i år, noget vi er mægtigt glade for.

Viking-Con er en hyggelig con med tredive år på bagen – og man skal tage den på sine egne vilkår. Alle con’er bevæger og agere sig forskelligt og Viking-Con er ingen undtagelse. Placeringen gør at mængden af rollespil er begrænset – skolen er det mest praktiske sted, da vi så kan få det hele samlet ét sted – og tidsmæssigt er vi begrænset af både en weekend samt mange års indoktrinering blandt storbyens beboere til lige netop denne weekend. Det er elementer vi kan arbejde med, prøve at passe os ind under – og det er i sig selv spændende arbejde. Det bliver der nok også en masse arbejde med næste år.

Men nu ser vi frem til HyggeCon og Con2 !

Det er ikke nogen hemmelighed jeg ikke spiller særlig meget rollespil – på con. Samtidig er det ikke nok for mig at arrangere con som indhold nok i sig selv en hel påske, jeg arrangerer derfor hovedsageligt for at sikre vi har et sted at socialisere, teoretisere og snakke med andre con-gængere – og drikke øl. Det er nemlig rigeligt indhold. Dog betyder det jeg heller ikke særlig meget at skrive om året rollespil, udover at jeg selvfølgelig, som alle andre år, har læst dem alle.

Mine opgaver på Fastaval i år var;

• Midlertidigt website & Permanent website (design af Lars Nyberg)
• Tilmeldingssystem
• Købte, testede og introducerede scannere (interface af Peter Lind)
• 20 liter øl til Fastaval Brew-off (Våd Pels) & Ca. 10 liter Snaps til cafeen
• Silkeborg Survival Guide
• Mobile Application, inkl. online stregkode (m.fastaval.dk)
• Online nyheder under selve Fastaval
• Præsentere en Otto (sammen med Lars Nyberg)

Det endte med at blive lidt for meget. Så meget at jeg dropper nogle af tingene til næste år – men det skal vi ikke ind på her;

Fastaval 2011 var : Fantastisk ! Silkeborg var uden tvivl noget af det bedste der er sket for Fastaval  – vejret var rocker sejt, naturen var uhyggelig vild, campingpladsen den skønneste måde at opleve Fastaval på, Magiske Mandag gik så let som 1-2-småkage og uden tvivl var det er af de Fastavaler med mest alternativt indhold overhovedet. Jeg elskede og elsker det!

Der var virkelig meget jeg oplevede: Jeg var ude at sejle i kano på Gudenåen med min kone og Anne Vinkel. Vi fik os en af de sagnomspundne Slusevafler (desværre den lille version: 2 kugler, softice, skum, guf, flødebolle og marmelade – og ja, de starter med at isolere vaflen med guf). Viking-Con blev præsenteret på Fastavals (første?) bazaar – en der nok bliver kopieret (eller adapteret) af mindst én anden con. Jeg mødte amerikanere og fik bekræftet min fordom om amerikanske con’er (og højnet lysten til at besøge en). Jeg drak otto-champagne som pingvin-fangeren Morten Greis fik indsamlet. Jeg drak Fastaval Brew-offs første vinder-øl. Jeg mødte Kristian Bach på Sunset Boulevard og nye venner hos Doktoren. Jeg fik spillet en begrænset mængde brætspil. Jeg fik sladret om mangt og meget – og snydespiste søndagsmaden på en fantastisk lækker restaurant i Silkeborg midtby.

Jeg var virkelig glad for Silkeborg blev valgt som by. Hovedsageligt fordi der var plads nok – og så matchede vejret totalt den fede græsplæne. Jeg kender Silkeborg ud og ind og var rigtig glad for den varme modtagelse vi fik. Jeg håber blot nu vi også har gjort et godt indtryk på byen og kan fortsætte samarbejdet mange år fremover.

Baren var ekstremt awesome, den overtog meget det druk som cafeen de sidste par år har oparbejdet – hvilket jeg godt kan se fordelen i. Baren var det perfekte sted at gå til doktoren og jeg fik både spillet pool, bordfodbold og dart – de to første blev jeg tørret i af Bifrost. Og lige så stor baren var i år, lige så lille føltes cafeen – men hvis bruges som cafe (og ikke drukbar) var den i mine øjne perfekt. Sæderne var bløde, 1. Sal fantastisk og scenen lige tilpas. Mængden af arrangementer passede mig fint, selvom jeg ikke nåede at se dem alle.

Jeg savnede dog at områderne på Fastaval var samlet lidt mere, så cafe, fællesområde og brætspilscafe ikke var så langt fra hinanden. Jeg savnede også banketten – men hilste jubilæumsfesten velkommen, selvom den noget trængte plads nærmest skubbede mig ud af lokalerne. Som Lars Andresen savnede jeg mere information på selve con’en, nogle plakater over det hele og en komplet oversigts-guide (der er overskuelig). Men det er ekstremt små ting – intet lidt erfaring med stedet ikke kan klare.

Jeg glæder mig til Fastaval 2012.

Der er fastaval på onsdag !

Hurra! Men – I Silkeborg Survival Guide kan der blandt andet findes informationer om Hospitaler, Medicin, Nørde-indkøb, Spise-muligheder og Sight-seeing i området. Der bliver lagt sidste hånd på værket lige nu – og så bliver der også adgang til den fra mobilen. Ligesom sidste år kommer der en mobile app, hvor der stadig arbejdes på funktionaliteter og indhold – men den bliver hovedsageligt information lige nu og her, samt indeholder tidsplaner og priser.

HUSK: Hvis i skal udenfor i Silkeborg efter klokken 24:00 skal i have lygter med; det er bælg-ragende mørkt i byen da alt gadelys slukkes klokken 24:00 på hverdage (men senere i weekenden). this is not a joke

Forskellige slags fælder

De fælder jeg har kig på, er fysiske fælder der er indlejret fysisk inde i den verden der spilles i. Der findes så mange andre slags fælder, f.eks. fælder der sættes af spillederen i et langt større plot – dette kan være en ven der pludselig vender sig mod gruppen, en såret ven der ikke var ven alligevel – et plot der viste sig at være modsat hvad spillerne havde forventet. Denne slags fælder er bygget ind i historien på en anden måde end de fysiske fælder.

Fysiske fælder

Fælden som den har sin funktion i scenariet af en pil der flyver af sted, en armbrøst fysisk bygget ind i døren, syren der falder ned over gruppen der samler diamanten op – faldelemmen ned til hydraen, gift-pikkene i sværdskaftet, taget der langsomt kvaser eventyrer, trappen der bliver til en sliske, heal-drikken der var gift, gassen i kisten – denne slags fælder er fysiske faktiske fælder, inde i scenariet.

Alt det andet

Der er rigtig meget jeg ikke vil dække som fælder her, det er som nævnt ovenfor, de plot-drevne fælder, altså elementer i selve scenariet der strækker sig længere end en enkelt situation eller fælder der kan virke som fælder, men reelt er en serie (for spillerne) uforudsigelige hændelser. Dette kan f.eks. være stenskred i en gammel hule, der blokerer spillernes færden – det kan være monstre der lader til helt fælde-agtigt, at komme frem når spillerne ”trigger” en bestemt mekanisme. Ligeledes er der de situationsskabte fælder, i spillere der lokkes ind i en lille lysning, og pludselig er omringet af en flok blodtørstige og guld-hungrende barbarer. Det er rigtig fikse elementer i et scenarie, men det er ikke lige den slags ”fælder” jeg vil kigge på. Det var vist nok forbehold;

Den største af fælderne

Fælder har for mig to funktions-niveauer. De har en funktion i selve spillet, altså deres fysiske gøren i scenariet, og så har de en funktion for historien, deres mere narrativt beslægtede egenskaber. I selve rollespils-verdenen har fælden en faktisk funktion, de repræsenterer et ønske om at fælden på et bestemt tidspunkt skal gøre noget helt særligt for at opnå noget (for det meste) – hvorimod fælden set i forhold til selve rollespils-spillet har den en fortællende funktion, der gør historien større, anderledes eller forstås anderledes.

For at gøre min ide om denne todelte funktion i fælder mere tydelig, tager jeg fat i filmen ”Indiana Jones – Jagten på den forsvundne skat”. Den indeholder for mig den største og mest klassiske af alle fælder – stenen der vælter ned over helten der spæner af sted for at undgå at blive knust under stenens vægt. Denne sten-fælde indeholder lige netop de to niveauer af funktioner en fælde kan have i et rollespil:

1. Stenen i sig selv er sat ind i hulen for at knuse alle der tager gudestatuen fra dens plads, den skal simpelthen knuse (og åbenbart også statuen?) ud fra en ide om at hvis man ikke kan forhindre indtrængere i at tage deres helligdom fra dem – så skal indtrængerne heller ikke komme ud med den i live – og hulen blokeres for altid. Dette er hvad jeg forestiller mig de gamle indianeres motivation for at lave en så drabelig fælde.

2. Stenen set i forhold til historien har en helt anden funktion. Det var aldrig i historien meningen at stenen skulle slå Indiana Jones ihjel – det ville have været en meget kort og trist film i så fald. Den skal vise os hvor farlig og vild en verden Indiana Jones lever i, og hvilke udfordringer han står overfor til daglig – ligesom den skulle introducere os for hans kærlighed for sin hat, og slutteligt kommentaren ”it belongs in a museum”. For Indiana Jones selv er dette selvfølgelig irrelevant – en stor sten prøvede lige at slå ham ihjel. Men vi der sidder og lever os ind i verdenen, har pludselig fået hjertet til at galopere af sted og ser nu med stor frygt frem til de nye huler han kravler ind i.

Der er for mig også denne forskel på fælder i scenarier – deres faktiske funktion og så den funktion de har når vi oplever spillet eller fortæller det videre.

Fæle fældehistorier

Men nu et pusterum væk fra alt det tænke-halløj – der kan jo altid brygges videre på fælde-tanker senere;

Jeg har engang oplevet trælse fælder, jeg vil også gerne dele min oplevelse. Min første dværg nogensinde – vores gruppe spillede i Gødevad Rollespilsklub, en trappe vi går ned af, slår sig pludselig sammen og bliver til en slidske, hvoraf vi alle falder ned i et vandhul med en stor hydra i. Det var en fælde, ment til at slå eventuelle eventyrer ihjel og dette skete så sandelig også. Hydraen bed min dværg, han fejlede sit save mod gift, og et par ture efter var han død. En idiotisk irriterende og kun spil-pausende fælde. Ingen heroiske historier kom ud af denne fælde. Jeg kunne lave mig en ny karakter, jeg kunne give ham et nyt navn, og jeg kunne lægge alle min gamle historier om min dværg på hylden. Alt sammen på grund af en scenarie-skrevet fælde, og en linie-for-linie-læsende GM. Æv.

Har du haft en spilperson der er blevet slået ihjel af en fælde eller oplevet trælse fælder – og hvad var historien?

Med udgangspunkt fra Silkeborg Seminarium og ind mod Silkeborg, er der adgang til, sorteret efter afstand;

• Silkeborg Sportscenter, med én gratis times træning
• Super Brugsen, åbent alle dage til kl. 20
• Flintstones Pizza og Grill
• BakkeGrillen
• Koisk 1
• Kwik Spar – der har juletræer som de sidste i Indre Silkeborg (men kun til jul)
• Schou’s bageri
• Solcenter
• Silkeborg Sygehus – til dem der laver ballade
• Århus Bakkens Bakke – med den fantastiske udsigt til hele byen.

Og nu er vi nået til Silkeborg by (ja vi har altid været indenfor byzonen, men lets face it.. Århus Bakken er .. ja.. i retning af Skærbæk.. hva kan man sige). I Silkeborg begynder det for alvor at blive sjovt, der er nemlig næsten lige så mange indkøbsmuligheder som i en lille til middelstor sjællandsk by; Lidt random fra kassen

• Shell, 24/7 åbent
• Trosborg Pølsevogn, VINDEREN af “Fem Fag Frem”, Verdens hurtigste pølsemand OG den første til at åbne en pølsevogn i Rusland
• Hjejlen, en tøf tøf båd fra dengang farfar var barnebarn
• Hjejlekiosken – en nærmest STØRRE attraktion end hjejlen.. de største isvafler i ‘borg !
• Papirfabrikken, hvor der ikke længere laves papir, men derimod er der; Cafeer, Biograf, Restauranter, Equinox (fitness) og Radisson
• Nygade: Fest-gaden, en mini version af Jomfru Anne Gade, med op mod 5 diskoteker, der skifter navn ca. hver kvarte generation.
• Føtex, Kvickly, Netto, Fakta, Kiwi – ALT hvad hjertet begærer af indkøb

Og så selvfølgelig en masse masse masse natur vi aldrig kommer til at se. Men glæd jer !

mmmm BigBurger fra Byens Burger.

Senest har jeg arbejdet med at få et fælles betalingssystem til dansk rollespil, et projekt jeg ikke har været ene om – Bifrost har også over længere tid været ved netop det samme. Der har været mange modeller, jeg har foretaget meget benarbejde, haft et par møder – og slutteligt er jeg også kommet til, hvad jeg håber på bliver en konklusion på hele problemstillingen. Mandag d. 1/11 har jeg møde med Billetto, i samarbejde med Bifrost, om at udarbejde en mulig fælles portal – med forhåbentlige lukrative priser og intet rigidt system til at holde os tilbage. Men dette er igen meget praktisk arbejde.

For nylig har jeg arrangeret rollespil for Viking-Con 29 sammen med Henrik fra Avalon; en con hvor jeg kom langt længere bag facaden af denne traditionsrige con, end jeg har gjort før. Også her var der og er der, en masse praktiske udfordringer, som skal tages op – både i Rollespil, men også i tilmeldingssystem, websiden og ikke mindst bag infoen. I mine øjne har vi vendt tendensen og vi er på vej mod hvad forhåbentlig bliver en renæssance indenfor rollespil på Viking-Con.

Produkter til miljøet

Da jeg begyndte mit programmerings-arbejde, var jeg ked af at der manglede systemer i rollespilsmiljøet. Jeg drømte om ét unified system – så jeg begyndte at arbejde sammen med Fastaval om at lave tilmeldingen. Peter Lind udviklede Infosys, og jeg lavede tilmeldingen der snakkede sammen med hans system. Allerede her stoppede min ide om et unified system – for hvis jeg satte min tilmelding sammen med hans system, så ville det jo ikke være mit længere. Og ligesom med ejerskabsfølelsen er ”Not invented here”-syndromet en stærkere drift i mange programmører end de fleste vil indrømme – det gælder også for mig – jeg ville selv lave noget fra bunden, selvom der allerede var open source alternativer på markedet (givet – de krævede meget arbejde). Så jeg kørte mit eget ræs ved siden af infosys, men med mulighed for at snakke sammen med infosys hele tiden. Langsomt voksede ideen sig større om at tilmeldingen kunne være den bærende platform for en con, med det bagvedliggende system værende ”hvad nu con’en ville have” – alt fra Infosys, til Excel eller papir og blyant. Jeg har endda været ude og prøve at pushe min tilmelding til nogle con’er – igen med ideen om, at hvis vi kunne bruge ét system, så var alting godt – så kunne vi mødes dér og udvikle os, dér.

Min egen reelle produktion til rollespilsmiljøet er altså et tilmeldingssystem. Det er ikke publiceret, det er ikke opensource, det er ikke live på et website et sted. Det er p.t. brugt to steder, på Viking-Con og Fastaval og så har jeg forsøgt at give det videre til Con2 og TroaCon – men p.t. er der dog stadig lidt over 1200 deltagere der kommer forbi det årligt. Tilmeldingssystemet har været mit forsøg på at skabe ét fælles punkt for de forskellige con’er og scenarier i miljøet – én ting, vi kan være fælles om. Derfra kan vi arbejde videre. Det var i hvert fald udgangspunktet – men det er jeg i tvivl om hvorvidt det stadig er. Vi har jo allerede systemer, f.eks. tilmeldher.dk – og HyggeCon har også deres eget system til tilmelding. Det samme gælder vist for BaCon. Derudover kommer de bagvedliggende systemer, Fastavals Infosys eller Viking-Cons lignende system – de andre con’er har nok også noget der minder om.

Min åbenbaring

Lige omkring ”nu” er min tanke om et unified system lagt brak. Jeg tror ikke på det er vejen frem og jeg tror ikke på miljøet får noget ud af, der kun er én udvikler der sidder og laver ét system – heller ikke selvom alle bruger det. Det er ikke vejen frem – og ultimativt skader det i den sidste ende. Og det var da jeg nåede til denne erkendelse, at jeg blev glad over, at vi faktisk har så mange systemer – men også trist over at vi ikke har noget fællesskab omkring dem. Jeg har f.eks. ingen dialog med hverken troa’s it-hold, con2’s, bacon’s, sommerscenarierne, tilmeldher.dk – og det er først for lidt tid siden jeg har fået af vide at HyggeCon arbejder på deres egen universelle system.

Havde vi nu siddet og været konkurrerende selskaber, så var min beklagelse en direkte årsag til fyring. Men det er jo netop det vi ikke er i rollespilsmiljøet. Vi skal sammen sørge for at de mange mennesker vi er rundt omkring, kan skabe endnu mere sammen, end vi kan hver for sig – vi skal sørge for at det vi arbejder for er miljøet. I min egen søgen efter ”dominans” på ”tilmeldingsmarkedet” var det netop det jeg glemte. Det blev ikke længere for miljøet, men lige så meget for at brede sig så meget jeg kunne med tilmeldingen, uden at der blev stillet alt for mange spørgsmål til hvad dens hovedformål egentlig var: at gøre det nemmere at arrangere en con eller scenarie.

Hvad så nu?

Jeg opfordrer IT-miljøet i rollespilsverdenen til ikke at gøre som jeg var ved – også selvom det er fristende. Jeg opfordrer miljøet til at ”not invented here”-syndromet ikke bliver kvælende for miljøets udvikling. Vi, der leverer IT, leverer systemer til rollespilsmiljøet, det er ikke rollespilsmiljøet der leverer brugere til vores systemer.

Vi kan, og vi skal, blive bedre til at snakke sammen – vi kan og vi skal blive bedre til at finde et fælles grundlag, være bedre til ikke at opfinde den dybe tallerken igen og igen, også selvom opfinder-genet i hver programmør, synes det er fantastisk spændende. Bevares, opfind den hvis du vil – men lad os andre være med. Hvis vi er fælles om at finde fejl og udviklings-muligheder, kan vi fælles komme langt længere end vi kunne hver for sig.

Jeg opfordrer til at vi hjælper hinanden og ikke mindst lader hinanden hjælpe os selv – alt for meget systemudvikling er gentagelser, alt for meget arbejde går tabt fordi drømmen var en verdensdominans eller “jeg kan gøre det bedre end dem”.

Jeg opfordrer også con-arrangører til at være kritiske og krævende – det er kun sådan system-udviklere og de udviklede systemer kan blive bedre. Ligeledes opfordrer jeg con-arrangører og andre, om at sprede ordet om alle de alternative muligheder og systemer de bruger i deres virke som arrangører.

Min dør står åben – jeg vil meget gerne hjælpe andre systemer, jeg vil gerne hjælpe andre programmører og jeg vil gerne hjælpe andre tilmeldingssystemer. Og jeg vil meget gerne selv have hjælp.

Oprette tilmeldinger

Det siger måske sig selv, men systemet bliver installeret på en webserver (con’ eller scenarie-serveren) hvorefter der her kan oprettes x antal tilmeldinger. Tilmeldingerne gøres aktive og inaktive efter behov, f.eks. kan man have en tilmelding der indeholder hele programmet, dele af progammet, eller blot teksten “Beklager, tilmeldingen er lukket”. Det er altså muligt i systemet, at starte og stoppe tilmeldingen.

Oprette sider

Hver tilmelding har et bestemt antal sider, men skal altid have mindst én side tilkoblet. Er der flere sider i en tilmelding (det er der jo ofte), vil siderne blive vist fortløbende, ved en automatisk “Næste” og “Forrige” knap i bunden af siderne. Hvis der er nogle sider der ikke skal vises fordi de endnu ikke er offentlige kan de gemmes. Det er også muligt at gemme sider ud fra en formel, altså en vurdering af de felter der er blevet udfyldt på de forrige felter. F.eks:

• Side 1 (vises for alle): Indtast navn, adresse, og hvorvidt man er arrangør
• Side 2 (vises kun hvis arrangør er “ja”): Indtast din rolle som arrangør og din størrelse til tshirt
• Side 3 (vises for alle): Tak for din registrering

På denne måde at er det muligt at skulptere en tilmelding til et forholdsvist avanceret niveau – også via flere felter samlet, der vurderer om en side skal vises.

Alle sider består af et bestemt antal felter, der skal indtastes seperat.

Felter

Felter er fyldet på siderne, og er alle de klassiske felter vi kender fra HTML (checkbox, radio, text, textarea) men felter er her også overskrifter, tekst-områder, html etc. som ikke skal kunne redigeres i. Alle input-felter skal have et kalde-navn, hvis de senere skal kunne bruges, feks. til at validere om en side skal vises. Samtidig kan alle felter have angivet om de er synlige eller ikke, ligesom med siderne. Det er altså muligt at gemme felter, ud fra hvad der tidligere er blevet indtastet på foregående sider. F.eks. på en side over indkøb af trøjer:

• Overskrift (vises for alle): Indkøb af tøj
• Tekst-område (vises kun hvis arrangør er “ja”): Da du tidligere har meldt dig som arrangør, får du ét stykke tshirt gratis. Skriv i feltet nedenfor hvilken størrelse du vil have din tshirt i.
• INPUT (vises kun hvis arrangør er “ja”):
• Tekst-område (vises for alle): Du kan købe noget af vores fede con-wear ved at indtaste hvor meget af det du skal bruge nedenfor. Alt koster 100kr
• .. resterende felter

Felterne gives automatisk videre til næste side, så de akkumuleres til f.eks. den sidste side hvor man har adgang til alle felterne.

Til sidst har felterne et verifikations-kriterie, der angiver om de er korrekt udfyldt. Der kan f.eks. kræves at feltet skal være en valid email-adresse, eller at der skal indtastes et tal i feltet (eller at feltet ikke må være tomt). Til dette angiver man en fejlbesked, der bliver en del af siden (altså ikke en popup-besked), når man prøver at trykke på “næste” knappen.

Moduler

Til sidst er der moduler – det er dem der gør alt det der er specifikt for den enkelte con, eller for meget specifikke funktioner. Moduler fortæller systemet hvilke felter de indeholder, og om disse felter validerer. Det betyder det er muligt at programmere et modul til at passe ind i tilmeldingen, til den specifikke con. Dette er f.eks. forskellige måder at vise scenarie-valget på, eller en smart måde at vise wear, upload af filer / billeder til badges, eller måske en facebook-connect.

Disse moduler er selvfølgelig custom made, og de trækker fra databasen de informationer de har brug for, eller fra en XML fil (eller andet der er angivet). Jeg arbejder på at få lavet en lille toolbox er fornuftige måder at bruge disse moduler, samt standardisere modulerne bedst muligt, så de kan bruges mellem con’er.

Og alt det der mangler..

det er her hvor du (måske) kommer ind i billedet. Systemet mangler et gennemtænkt flow, en form for “gør a, derefter b, og nu afslutter du så med c – tillykke” process. Der mangler overskuelighed og noget rart grafik. Der mangler mere pondus, så de danske con’er nemmere kan tage det til sig. Det kan også være at nogen kender et redskab, opensource, online, eller noget helt andet, der kan alt dette allerede (og med konfigurationsmulighederne som ovenfor), jamen, så er det helt valid konklusion at stoppe det nuværende projektet og gå over til et andet system.

Hvis det er noget for dig, så vil jeg meget meget gerne høre fra dig, jeg er at fange på ego@kmsconsult.dk. Projektet er selv.f. non-profit, og alt doneret arbejde går til at hjælpe det danske rollespils-miljø.

Kvaliteten af boksen er i orden, bedre og mere holdbar end de gamle lader det til. Farverne lader også til at matche, og jeg regner ikke med at denne boks bliver lige så slidt i kanterne som det tynd-pap materiale de gamle var lavet i. Grafisk er det jo sit gamle selv – men jeg mistænker fonten for at være ændret en smule.. det må jeg efterprøve ved lejlighed den teori. Det nye D&D er for levels 1-2, så vidt jeg husker er dette noget mindre end det gamle sæt.

Boksens indhold har jeg endnu ikke kigget på, kun hvad der står på bagsiden. Det lader til at indeholde en Players Handbook og en Dungeon Masters guide – ligesom i gamle dage. Derudover er der én af hver terning, (d4, d6, d8, d10, d12 og d20) men alle i sort – altså ikke de “goe gamle farver”. Lidt en skam, men måske er det også mere praktisk med ens farver. Og nu så til alt det nye; der er kort med, kort over udenfor og kort over indenfor – kort til at spille på, måske hedder de battlemaps? Der er desuden monstre-ikoner og helte-ikoner, i små tokens ligesom de har vedlagt i næsten alle deres brætspils-versioner af D&D. Desuden er der en rar ekstra ting; spells, potions etc har fået kort så man nemmere kan holde styr på dem. Jeg håber de så følger op på det (nye) kortdesign og enten redesigner deres eksisterende kort (dem man køber til 4.0 til ens class) eller de udgiver nye kort med nyt design, evt. til det blå sæt (der jo må komme!)

Til sidst er der prisen: 159kr (i faraos), det er ikke mange penge må man sige. Det begejstrer, men samtidig har jeg virkelig mine forbehold for kvaliteten af det indhold jeg nu kan forvente at finde i æsken. Jeg gyser ved tanken om tidligere “lær D&D”-udgivelsers kvalitet, og håber de ikke har sparet på kvaliteten her, men ser det som en investering i nye spillere.

Jeg glæder mig til at pakke det op i aften !

Kort om filmen: Vi følger tre game masters, fra GenCon 2006 til GenCon 2007, hvor filmen slutter. Vi følger Richard Meeks, Scott Corum og Elizabeth Reesman i deres “kamp” om hverdagslivet, og deres mere eller mindre altopslugende hobby. Richard Meeks, en lille tyk amerikaner med hitler-overskæg, vises som den onde DM, der for alt i verdenen vil sine spillere det ond, blandt andet med ordene “If, by the end of the day, I haven’t killed you all, I haven’t done my job” og “The players didn’t bother to check if there was a sphere of annihilation on the other side of the door – they just jumped in” (og ja, fire ud af fem spillere døde). Elizabeth Reesman vises næsten kun i sit Drow-elf costume, som man flere gange ser hende tage af og på, en, i følge filmen, emotionel forstyrret ung pige, der efter egne ord, altid er logged på internettet, enten på MSN eller World of Warcraft. Hun spiller til daglig LARP og D&D – og det gøres forholdsvist klart i filmen at hun faldt over netop drow-elves (en matriarkalsk race) fordi hendes eget forhold til mænd er forkvaklet. Rosinen er dog Scott Corum, der er blevet portrætteret rimeligt, eller i det mindste, med et gran af værdighed. En GM med sjov i, men også aspirerende forfatter og tv show vært. Igennem filmen ser vi ham rejse sig fra rodet (i huset) og falde noget så grueligt igen da hans drøm brast – men alt i alt får man indtryk af ham som værende en fantast der enten drømmer om det umulige, eller selv umuliggøre sine drømme.

Først titlen: ja, de tre mennesker er dungeon masters, men det der vises i filmen handler hovedsageligt ikke om deres funktion af spilledere, men deres funktion som individer med en historie. Ja, der spilles dungeon and dragons og nej, det er heller ikke som man ville forvente. Filmen handler, for mig at se, overhovedet ikke om rollespil, men hvordan rollespil er et sted hvor dybt forstyrrede mennesker kan rende hen og gemme sig. Det faktum at den er spækket med irrelevante detaljer om spillerne, gør blot det synspunkt endnu mere tydeligt:

Richard Meeks er ikke kun en ond spilleder, han er også vist som hjemmeværnsmand, nudist og som konverteret til jødedommen – alle tre steder fokuseres der på hans ord om “a place to belong”, at det at høre og blive accepteret, er enormt vigtigt for ham – samtidig med der understreges med stor fed cinematisk tusch, at han samtidig skrider fra alt og alle i sit sit, inkl. sin familie. Ok, faktisk er der ikke så meget mere at sige om Richard Meeks, han virkede usympatisk i hele filmen, og jeg kan ikke rigtig se hvordan man kan redde en GM fra at kaste fire mange-årige karakterer ind i en sphere of annihilation. Men jeg må stille spørgsmålet: hvad har det med hans spilleder funktion at gøre, at han er nudist?

Scott Corum, den fornuftigste og visuelt som et kamera forestiller sig en ægte Gygax-fan ville se ud, lettere æbleformet, stort gråligt hår og fuldskæg. Far til én, boende med sin kone og arbejdende som manager derhjemme – vist som en in-this-life-umulius – en 45 årig teenager, der stadig prøver at finde et sted at stå i hverdagen, tegninger til alle sine karakterer, en terningefetish (bla. har han en særdeles effektiv måde at afstraffe terninge), og så forsøger han at blive forfatter med sit første værk der er over 600 sider langt. Og så er han forresten uddannet Hypnotisør. Familiens hjem roder, og det er altså ikke bare lidt rod, det er ekstremt meget rod. Han vises som den aldrig-badende, altid-fantaserende og uansvarlige type, der reelt kun hygger sig når han spiller rollespil, eller laver fjollerier med sine venner, forholdet med konen er tydeligvis belastet af hans manglende vilje til at tage et fuldtidsjob. Det hele krydres af at han er kristen muppeteer (!) – totalt irrelevant for hans funktion som tydeligvis fantastisk GM. For af de tre, var det ham jeg ville spille med. Selv det korte indblik i hans D&D sessions er godt: En præsenterer en hjerne i en krukke ved navn nummer 7, der har et “unlimited number of monkeys at his disposal”, og han har sat Tokyo i flammer – bliver det mere bizart og fantasifuldt end det? Men af de tre er han den der får mindst air-time som GM, ja, man må sige at Richard Meeks stjæler hele billedet når det kommer til faktisk at spille GM i filmen (og det er så den skidte version man ser).

Og til sidst, Elizabeth Reesman, den nemmeste af de tre at gennemskue, i følge filmen. Altid i pakket ind i Drow-elf kostume og i et interview fortæller hun hvordan drowelf kvinder bestemmer alt i samfundet og kan få mænd dræbt så nemt som at knipse med fingrene. Lidt senere hører vi om hendes voldelige første mand, der tvang hende til at blive gravid, tævede hende sønder og sammen, og dagen efter deres bryllup mistede hun barnet. Dette efterfølges af hendes fortælling om ekstremt nørdede kærester, og skiftet undervejs i filmen, hvor hun slår op med hendes kæreste fra D&D gruppen, og finder sig en ny kæreste – også en der klæder sig ud som drowelf. Men det er bare så tydeligt klippet sammen – hun ses som en energirig rollespiller, der kan finde ud af at sætte børn og unge i gang med larp – men det hun reelt vises for er en dvasket tøs der ligger i sin seng hele dagen og spiller World of Warcraft. Det fantastiske er den selvmodsigelse der er mellem det der bliver sagt og det der bliver klippet sammen – jeg nægter simpelthen at tro på at hun ikke er mere end en forsmået pige.

Ingen af de tre ovenfor, vises i filmen for deres evner til at spille og lede rollespil. Ingen af de tre får lov til at fortælle om det fede ved rollespil, eller får lov til at fortælle hvorfor rollespil er en fantastisk måde at udforske sig selv og andre på. Eller den leg der foregår i spillet, måden at bruge fantasien på. Eller hvorfor rollespil er en god ting. Begge gange jeg har set filmen, er jeg bagefter moderat o.k. med indholdet. Men jo længere væk jeg kommer fra den, jo vredere bliver jeg over, at den på ingen måde behandler rollespil, eller spilledere – eller de portrætterede personer, ordentligt. Jeg så filmen vel vidende hvad rollespil er, det kan man langt fra sige om resten af dens publikum – og også dét gør mig sur. For uden den viden om hvad rollespil er, så er vi tilbage i 1980′ernes dæmonskabelse omkring D&D spillere og hvor farlig din egen fantasi egentlig er.

Ville jeg vise den til mine venner i rollespilsmiljøet – ja, hvis den skiftede titlen ud til “Badly portrayed misfits, who happends to play D&D“. Ville jeg vise den til mennesker der intet vidste om rollespil i håb om det gjorde dem faktisk klogere på rollespil – aldrig.

Note: Jeg har ladet mig forstå at Scott Corum er blevet indie publisher, og det tv-show han starter i filmen, stadig kører på kabeltv.