Feeds:
Indlæg
Kommentarer

– og så er det ved at være tid til vi skal beslutte om der faktisk skal være en ændring i måden vi tilmelder os scenarier. Vi har tidligere haft en noget grundig diskussion af hvorvidt vi kan tillade os at sige scenarier sælges – om spillerne faktisk bruger en købsmetodik til at fra- og tilvælge scenarier; hvor meget forfatteren egentlig betyder og hvor meget ekstremt lidt og meget tekst betyder. Mere diffust er det dog hvad genrer betyder – og hvilke vi skal have; og ikke mindst hvem der skal bestemme det.

Men hvad er  en god ide? Hvordan vil DU gerne kunne tilmelde dig fastaval? Hvordan vil du mene en god programoversigt er for dig, din næste – og din n00b næste? Skal der gøres forskel på begyndere, gamle rotter – og nysgerrige ræve? Kan vi tillade os at censurere scenarier væk for folk under 15 ? Kan vi tillade os at smide mærkater på scenarierne til skræk og advarsel <I dette scenarie skal spillerne røre ved hinanden> og <Dette scenarie indeholder store mængder terningeslag og regel-kontrol>.

Vi kan lige ridste den nuværende side-struktur op:

Side 1: Velkommen
Side 2: Stamdata
Side 2b: forfatter/brætspilsdesigner/arrangør stamdata
Side 4: Programmet
Side 3: GDS
Side 5: Wear
Side 6: Diverse
Side 7: Bekræftigelse
Side 8: Godkendt

og husk – hvis vi ikke får gode ideer; så gør vi sikkert bare noget dumt. 🙂

Viking-Con 30 er overstået – og det gik stille og roligt for sig. Jeg sidder i “rollespilsudvalget” – de mennesker der skal tage slæbet med at samle alle trådene vedrørende rollespil og alting relateret dertil. Sammen sidder jeg med Anne V og Henrik J.Vi har sammen forsøgt er rengøre og strømline rollespilsudvalget med bedre intern kommunikation, klare arbejdsprocesser, dokumenthåndtering og -deling samt hvervning af nye medlemmer til udvalget.

Vi prøvede et par nye ting; spilstart foregik i hvert sit lokale i år hvilket var fantastisk – det eneste der manglede var pre-fabrikerede skilte, så vores opgave i infoen ikke hovedsageligt gik ud på at sige “Gunfest? Lokale 108”. Tidligere har spilstart på Viking-Con været én stor kæmpe tombola – hver rollespil der skulle gøre holdte til ved hvert sit bord i en stor hal, fra disse borde samlede man dem der var med i ens rollespil og lavede hold. Det mindede lidt om en børs hvor spillere kunne flyde over til et spil – selvom de måske var tilmeldt et andet. Det gjorde også at titlen “Turneringsleder” (eller “ansvarlig spilleder”), altså den der står som børs-centrum, var ekstra vigtig – dem der ikke havde en eller var uerfarne kunne miste spillere. Samtidig gør det hallen stille og rolig – den stressende summen af 100 mennesker der står og mumler på samme tid kan være hård kost også for de nye spillere der kan finde det intimiderende at møder hoben af andre. Alt i alt et fornuftigt tiltag jeg regner med vi beholder.

Blokstrukturen blev også ændret – en beslutning hele selskabet tog sammen. I RU har vi ønsket at kunne holde flere små rollespil efter hinanden uden at skulle kaste spillerne ud i en stor pause fordi den i så fald lå i den gamle blok C. Blok C var før i tiden på 6 timer – hvor der kun kunne placeres ét rollespil. Det betød vi kunne klemme flere rollespil ind, hvilket også gav både flere pladser, mere spil og selvfølgelig også mere arbejde i flere spilstart. Det var dog besværet værd – der blev i år fyldt ca. 390 “pladser” til rollespil.

Flere kørsler af samme scenarie på forskellige tidspunkter er en model vi som noget nyt har adopteret fra fastaval i år – det gav to gevinster; søndag som har været ved at dø i flere år blev genoplivet med op ca. 60 pladser der kørte samtidigt (oprindelige 72 – men der var to aflysninger) og så fik det enkelte scenarie fra nye forfattere også ekstra mange hold, da det så undgik at ligge i skyggen af de større scenarier der klassisk har mange spillere. Samtidig gav det ekstra blod på tanden for de der hører warstories i cafeen – skulle man mon lige prøve spillet man missede, nu det snart var søndag.

Det uddaterede scenariebedømmelsessedler blev meget lidt opdateret til at opfordre til flere sproglige kommentarer – og det virkede. En grov gennemgang af sedlerne kan afsløre en næsten fordobling i mængden af kommentarer – rollespil ér nu en gang noget nemmere at fortælle om i fritekst – end ved at sætte tre krydser. Ligeledes kom der markant flere bedømmelsessedler ind i år, noget vi er mægtigt glade for.

Viking-Con er en hyggelig con med tredive år på bagen – og man skal tage den på sine egne vilkår. Alle con’er bevæger og agere sig forskelligt og Viking-Con er ingen undtagelse. Placeringen gør at mængden af rollespil er begrænset – skolen er det mest praktiske sted, da vi så kan få det hele samlet ét sted – og tidsmæssigt er vi begrænset af både en weekend samt mange års indoktrinering blandt storbyens beboere til lige netop denne weekend. Det er elementer vi kan arbejde med, prøve at passe os ind under – og det er i sig selv spændende arbejde. Det bliver der nok også en masse arbejde med næste år.

Men nu ser vi frem til HyggeCon og Con2 !

I år havde jeg en Fastaval med arrangørhatten på (faktisk har jeg den bogstaveligt på lige nu) – eller det vil sige, det havde jeg også sidste år, men i år var den lidt mere ensporet. Det betød jeg ikke fik spillet forfærdeligt meget og jeg fik ikke rigtig kigget så meget på alt det jeg gerne ville.

Det er ikke nogen hemmelighed jeg ikke spiller særlig meget rollespil – på con. Samtidig er det ikke nok for mig at arrangere con som indhold nok i sig selv en hel påske, jeg arrangerer derfor hovedsageligt for at sikre vi har et sted at socialisere, teoretisere og snakke med andre con-gængere – og drikke øl. Det er nemlig rigeligt indhold. Dog betyder det jeg heller ikke særlig meget at skrive om året rollespil, udover at jeg selvfølgelig, som alle andre år, har læst dem alle.

Mine opgaver på Fastaval i år var;

  • Midlertidigt website & Permanent website (design af Lars Nyberg)
  • Tilmeldingssystem
  • Købte, testede og introducerede scannere (interface af Peter Lind)
  • 20 liter øl til Fastaval Brew-off (Våd Pels) & Ca. 10 liter Snaps til cafeen
  • Silkeborg Survival Guide
  • Mobile Application, inkl. online stregkode (m.fastaval.dk)
  • Online nyheder under selve Fastaval
  • Præsentere en Otto (sammen med Lars Nyberg)

Det endte med at blive lidt for meget. Så meget at jeg dropper nogle af tingene til næste år – men det skal vi ikke ind på her;

Fastaval 2011 var : Fantastisk ! Silkeborg var uden tvivl noget af det bedste der er sket for Fastaval  – vejret var rocker sejt, naturen var uhyggelig vild, campingpladsen den skønneste måde at opleve Fastaval på, Magiske Mandag gik så let som 1-2-småkage og uden tvivl var det er af de Fastavaler med mest alternativt indhold overhovedet. Jeg elskede og elsker det!

Der var virkelig meget jeg oplevede: Jeg var ude at sejle i kano på Gudenåen med min kone og Anne Vinkel. Vi fik os en af de sagnomspundne Slusevafler (desværre den lille version: 2 kugler, softice, skum, guf, flødebolle og marmelade – og ja, de starter med at isolere vaflen med guf). Viking-Con blev præsenteret på Fastavals (første?) bazaar – en der nok bliver kopieret (eller adapteret) af mindst én anden con. Jeg mødte amerikanere og fik bekræftet min fordom om amerikanske con’er (og højnet lysten til at besøge en). Jeg drak otto-champagne som pingvin-fangeren Morten Greis fik indsamlet. Jeg drak Fastaval Brew-offs første vinder-øl. Jeg mødte Kristian Bach på Sunset Boulevard og nye venner hos Doktoren. Jeg fik spillet en begrænset mængde brætspil. Jeg fik sladret om mangt og meget – og snydespiste søndagsmaden på en fantastisk lækker restaurant i Silkeborg midtby.

Jeg var virkelig glad for Silkeborg blev valgt som by. Hovedsageligt fordi der var plads nok – og så matchede vejret totalt den fede græsplæne. Jeg kender Silkeborg ud og ind og var rigtig glad for den varme modtagelse vi fik. Jeg håber blot nu vi også har gjort et godt indtryk på byen og kan fortsætte samarbejdet mange år fremover.

Baren var ekstremt awesome, den overtog meget det druk som cafeen de sidste par år har oparbejdet – hvilket jeg godt kan se fordelen i. Baren var det perfekte sted at gå til doktoren og jeg fik både spillet pool, bordfodbold og dart – de to første blev jeg tørret i af Bifrost. Og lige så stor baren var i år, lige så lille føltes cafeen – men hvis bruges som cafe (og ikke drukbar) var den i mine øjne perfekt. Sæderne var bløde, 1. Sal fantastisk og scenen lige tilpas. Mængden af arrangementer passede mig fint, selvom jeg ikke nåede at se dem alle.

Jeg savnede dog at områderne på Fastaval var samlet lidt mere, så cafe, fællesområde og brætspilscafe ikke var så langt fra hinanden. Jeg savnede også banketten – men hilste jubilæumsfesten velkommen, selvom den noget trængte plads nærmest skubbede mig ud af lokalerne. Som Lars Andresen savnede jeg mere information på selve con’en, nogle plakater over det hele og en komplet oversigts-guide (der er overskuelig). Men det er ekstremt små ting – intet lidt erfaring med stedet ikke kan klare.

Jeg glæder mig til Fastaval 2012.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på Fastaval’s Silkeborg Survival Guide, og pludselig slår det mig;

Der er fastaval på onsdag !

Hurra! Men – I Silkeborg Survival Guide kan der blandt andet findes informationer om Hospitaler, Medicin, Nørde-indkøb, Spise-muligheder og Sight-seeing i området. Der bliver lagt sidste hånd på værket lige nu – og så bliver der også adgang til den fra mobilen. Ligesom sidste år kommer der en mobile app, hvor der stadig arbejdes på funktionaliteter og indhold – men den bliver hovedsageligt information lige nu og her, samt indeholder tidsplaner og priser.

HUSK: Hvis i skal udenfor i Silkeborg efter klokken 24:00 skal i have lygter med; det er bælg-ragende mørkt i byen da alt gadelys slukkes klokken 24:00 på hverdage (men senere i weekenden). this is not a joke

Its a trap !

Min fornemmelse med fælder er at de ofte er brugt meget forskelligt i scenarier. Jeg kan huske at have været offer for nogle underlige og utrolige fælder jeg ikke engang forstår hvorfor var hvor de nu engang var – og så samtidig kunne slippe ud af nogle meget oplagt fælder, uden at lære en dyt af begge dele. Efter at have oplevet lidt fælder på det seneste tænkte jeg; hvad har mine tanker været om fælder igennem tiden? Jeg har derfor sammensat nogle af mine tanker og ideer om hvad jeg synes fælder har af funktioner i et rollespil (af min smag). Indlægget er delt op, her bringes del 1, der mere indeholder en præcisering af fælderne.

Forskellige slags fælder

De fælder jeg har kig på, er fysiske fælder der er indlejret fysisk inde i den verden der spilles i. Der findes så mange andre slags fælder, f.eks. fælder der sættes af spillederen i et langt større plot – dette kan være en ven der pludselig vender sig mod gruppen, en såret ven der ikke var ven alligevel – et plot der viste sig at være modsat hvad spillerne havde forventet. Denne slags fælder er bygget ind i historien på en anden måde end de fysiske fælder.

Fysiske fælder

Fælden som den har sin funktion i scenariet af en pil der flyver af sted, en armbrøst fysisk bygget ind i døren, syren der falder ned over gruppen der samler diamanten op – faldelemmen ned til hydraen, gift-pikkene i sværdskaftet, taget der langsomt kvaser eventyrer, trappen der bliver til en sliske, heal-drikken der var gift, gassen i kisten – denne slags fælder er fysiske faktiske fælder, inde i scenariet.

Alt det andet

Der er rigtig meget jeg ikke vil dække som fælder her, det er som nævnt ovenfor, de plot-drevne fælder, altså elementer i selve scenariet der strækker sig længere end en enkelt situation eller fælder der kan virke som fælder, men reelt er en serie (for spillerne) uforudsigelige hændelser. Dette kan f.eks. være stenskred i en gammel hule, der blokerer spillernes færden – det kan være monstre der lader til helt fælde-agtigt, at komme frem når spillerne ”trigger” en bestemt mekanisme. Ligeledes er der de situationsskabte fælder, i spillere der lokkes ind i en lille lysning, og pludselig er omringet af en flok blodtørstige og guld-hungrende barbarer. Det er rigtig fikse elementer i et scenarie, men det er ikke lige den slags ”fælder” jeg vil kigge på. Det var vist nok forbehold;

Den største af fælderne

Fælder har for mig to funktions-niveauer. De har en funktion i selve spillet, altså deres fysiske gøren i scenariet, og så har de en funktion for historien, deres mere narrativt beslægtede egenskaber. I selve rollespils-verdenen har fælden en faktisk funktion, de repræsenterer et ønske om at fælden på et bestemt tidspunkt skal gøre noget helt særligt for at opnå noget (for det meste) – hvorimod fælden set i forhold til selve rollespils-spillet har den en fortællende funktion, der gør historien større, anderledes eller forstås anderledes.

For at gøre min ide om denne todelte funktion i fælder mere tydelig, tager jeg fat i filmen ”Indiana Jones – Jagten på den forsvundne skat”. Den indeholder for mig den største og mest klassiske af alle fælder – stenen der vælter ned over helten der spæner af sted for at undgå at blive knust under stenens vægt. Denne sten-fælde indeholder lige netop de to niveauer af funktioner en fælde kan have i et rollespil:

1. Stenen i sig selv er sat ind i hulen for at knuse alle der tager gudestatuen fra dens plads, den skal simpelthen knuse (og åbenbart også statuen?) ud fra en ide om at hvis man ikke kan forhindre indtrængere i at tage deres helligdom fra dem – så skal indtrængerne heller ikke komme ud med den i live – og hulen blokeres for altid. Dette er hvad jeg forestiller mig de gamle indianeres motivation for at lave en så drabelig fælde.

2. Stenen set i forhold til historien har en helt anden funktion. Det var aldrig i historien meningen at stenen skulle slå Indiana Jones ihjel – det ville have været en meget kort og trist film i så fald. Den skal vise os hvor farlig og vild en verden Indiana Jones lever i, og hvilke udfordringer han står overfor til daglig – ligesom den skulle introducere os for hans kærlighed for sin hat, og slutteligt kommentaren ”it belongs in a museum”. For Indiana Jones selv er dette selvfølgelig irrelevant – en stor sten prøvede lige at slå ham ihjel. Men vi der sidder og lever os ind i verdenen, har pludselig fået hjertet til at galopere af sted og ser nu med stor frygt frem til de nye huler han kravler ind i.

Der er for mig også denne forskel på fælder i scenarier – deres faktiske funktion og så den funktion de har når vi oplever spillet eller fortæller det videre.

Fæle fældehistorier

Men nu et pusterum væk fra alt det tænke-halløj – der kan jo altid brygges videre på fælde-tanker senere;

Jeg har engang oplevet trælse fælder, jeg vil også gerne dele min oplevelse. Min første dværg nogensinde – vores gruppe spillede i Gødevad Rollespilsklub, en trappe vi går ned af, slår sig pludselig sammen og bliver til en slidske, hvoraf vi alle falder ned i et vandhul med en stor hydra i. Det var en fælde, ment til at slå eventuelle eventyrer ihjel og dette skete så sandelig også. Hydraen bed min dværg, han fejlede sit save mod gift, og et par ture efter var han død. En idiotisk irriterende og kun spil-pausende fælde. Ingen heroiske historier kom ud af denne fælde. Jeg kunne lave mig en ny karakter, jeg kunne give ham et nyt navn, og jeg kunne lægge alle min gamle historier om min dværg på hylden. Alt sammen på grund af en scenarie-skrevet fælde, og en linie-for-linie-læsende GM. Æv.

Har du haft en spilperson der er blevet slået ihjel af en fælde eller oplevet trælse fælder – og hvad var historien?

for Silkeborg er otte klasser over Skæring skole, faktisk så meget, at den har gået 9. klasse om fem gange. Så den ved alt.

Med udgangspunkt fra Silkeborg Seminarium og ind mod Silkeborg, er der adgang til, sorteret efter afstand;

  • Silkeborg Sportscenter, med én gratis times træning
  • Super Brugsen, åbent alle dage til kl. 20
  • Flintstones Pizza og Grill
  • BakkeGrillen
  • Koisk 1
  • Kwik Spar – der har juletræer som de sidste i Indre Silkeborg (men kun til jul)
  • Schou’s bageri
  • Solcenter
  • Silkeborg Sygehus – til dem der laver ballade
  • Århus Bakkens Bakke – med den fantastiske udsigt til hele byen.

Og nu er vi nået til Silkeborg by (ja vi har altid været indenfor byzonen, men lets face it.. Århus Bakken er .. ja.. i retning af Skærbæk.. hva kan man sige). I Silkeborg begynder det for alvor at blive sjovt, der er nemlig næsten lige så mange indkøbsmuligheder som i en lille til middelstor sjællandsk by; Lidt random fra kassen

  • Shell, 24/7 åbent
  • Trosborg Pølsevogn, VINDEREN af “Fem Fag Frem”, Verdens hurtigste pølsemand OG den første til at åbne en pølsevogn i Rusland
  • Hjejlen, en tøf tøf båd fra dengang farfar var barnebarn
  • Hjejlekiosken – en nærmest STØRRE attraktion end hjejlen.. de største isvafler i ‘borg !
  • Papirfabrikken, hvor der ikke længere laves papir, men derimod er der; Cafeer, Biograf, Restauranter, Equinox (fitness) og Radisson
  • Nygade: Fest-gaden, en mini version af Jomfru Anne Gade, med op mod 5 diskoteker, der skifter navn ca. hver kvarte generation.
  • Føtex, Kvickly, Netto, Fakta, Kiwi – ALT hvad hjertet begærer af indkøb

Og så selvfølgelig en masse masse masse natur vi aldrig kommer til at se. Men glæd jer !

mmmm BigBurger fra Byens Burger.

Not invented here

Jeg har snart i længere tid lavet IT, hovedsageligt programmering, til rollespilsmiljøet. Det har jeg sådan set været glad for, ikke fordi det altid har været udpræget behageligt at arbejde med, det har faktisk været fantastisk besværligt og tidskrævende, men fordi det har givet mig mulighed for at gøre hvad jeg mener der er brug for; samling i det danske rollespilsmiljø. En samling jeg føler er strengt nødvendig for at vi som miljø kan udvikle os hurtigere og mere målrettet end vi har gjort, eller gør. Og det er ikke fordi jeg mener fremgang altid er positiv men fordi fremgang altid skal være mulig – for dem der vil. Mit forsøg på at samle rollespilsverdenen og revitalisere dele af den, bare en slat mere, gav i 2010 en nominering til æresottoen og det er jeg selvfølgelig glad for – nomineringen har gjort hvad den skulle: givet mig energi ét år mere.

Senest har jeg arbejdet med at få et fælles betalingssystem til dansk rollespil, et projekt jeg ikke har været ene om – Bifrost har også over længere tid været ved netop det samme. Der har været mange modeller, jeg har foretaget meget benarbejde, haft et par møder – og slutteligt er jeg også kommet til, hvad jeg håber på bliver en konklusion på hele problemstillingen. Mandag d. 1/11 har jeg møde med Billetto, i samarbejde med Bifrost, om at udarbejde en mulig fælles portal – med forhåbentlige lukrative priser og intet rigidt system til at holde os tilbage. Men dette er igen meget praktisk arbejde.

For nylig har jeg arrangeret rollespil for Viking-Con 29 sammen med Henrik fra Avalon; en con hvor jeg kom langt længere bag facaden af denne traditionsrige con, end jeg har gjort før. Også her var der og er der, en masse praktiske udfordringer, som skal tages op – både i Rollespil, men også i tilmeldingssystem, websiden og ikke mindst bag infoen. I mine øjne har vi vendt tendensen og vi er på vej mod hvad forhåbentlig bliver en renæssance indenfor rollespil på Viking-Con.

Produkter til miljøet

Da jeg begyndte mit programmerings-arbejde, var jeg ked af at der manglede systemer i rollespilsmiljøet. Jeg drømte om ét unified system – så jeg begyndte at arbejde sammen med Fastaval om at lave tilmeldingen. Peter Lind udviklede Infosys, og jeg lavede tilmeldingen der snakkede sammen med hans system. Allerede her stoppede min ide om et unified system – for hvis jeg satte min tilmelding sammen med hans system, så ville det jo ikke være mit længere. Og ligesom med ejerskabsfølelsen er ”Not invented here”-syndromet en stærkere drift i mange programmører end de fleste vil indrømme – det gælder også for mig – jeg ville selv lave noget fra bunden, selvom der allerede var open source alternativer på markedet (givet – de krævede meget arbejde). Så jeg kørte mit eget ræs ved siden af infosys, men med mulighed for at snakke sammen med infosys hele tiden. Langsomt voksede ideen sig større om at tilmeldingen kunne være den bærende platform for en con, med det bagvedliggende system værende ”hvad nu con’en ville have” – alt fra Infosys, til Excel eller papir og blyant. Jeg har endda været ude og prøve at pushe min tilmelding til nogle con’er – igen med ideen om, at hvis vi kunne bruge ét system, så var alting godt – så kunne vi mødes dér og udvikle os, dér.

Min egen reelle produktion til rollespilsmiljøet er altså et tilmeldingssystem. Det er ikke publiceret, det er ikke opensource, det er ikke live på et website et sted. Det er p.t. brugt to steder, på Viking-Con og Fastaval og så har jeg forsøgt at give det videre til Con2 og TroaCon – men p.t. er der dog stadig lidt over 1200 deltagere der kommer forbi det årligt. Tilmeldingssystemet har været mit forsøg på at skabe ét fælles punkt for de forskellige con’er og scenarier i miljøet – én ting, vi kan være fælles om. Derfra kan vi arbejde videre. Det var i hvert fald udgangspunktet – men det er jeg i tvivl om hvorvidt det stadig er. Vi har jo allerede systemer, f.eks. tilmeldher.dk – og HyggeCon har også deres eget system til tilmelding. Det samme gælder vist for BaCon. Derudover kommer de bagvedliggende systemer, Fastavals Infosys eller Viking-Cons lignende system – de andre con’er har nok også noget der minder om.

Min åbenbaring

Lige omkring ”nu” er min tanke om et unified system lagt brak. Jeg tror ikke på det er vejen frem og jeg tror ikke på miljøet får noget ud af, der kun er én udvikler der sidder og laver ét system – heller ikke selvom alle bruger det. Det er ikke vejen frem – og ultimativt skader det i den sidste ende. Og det var da jeg nåede til denne erkendelse, at jeg blev glad over, at vi faktisk har så mange systemer – men også trist over at vi ikke har noget fællesskab omkring dem. Jeg har f.eks. ingen dialog med hverken troa’s it-hold, con2’s, bacon’s, sommerscenarierne, tilmeldher.dk – og det er først for lidt tid siden jeg har fået af vide at HyggeCon arbejder på deres egen universelle system.

Havde vi nu siddet og været konkurrerende selskaber, så var min beklagelse en direkte årsag til fyring. Men det er jo netop det vi ikke er i rollespilsmiljøet. Vi skal sammen sørge for at de mange mennesker vi er rundt omkring, kan skabe endnu mere sammen, end vi kan hver for sig – vi skal sørge for at det vi arbejder for er miljøet. I min egen søgen efter ”dominans” på ”tilmeldingsmarkedet” var det netop det jeg glemte. Det blev ikke længere for miljøet, men lige så meget for at brede sig så meget jeg kunne med tilmeldingen, uden at der blev stillet alt for mange spørgsmål til hvad dens hovedformål egentlig var: at gøre det nemmere at arrangere en con eller scenarie.

Hvad så nu?

Jeg opfordrer IT-miljøet i rollespilsverdenen til ikke at gøre som jeg var ved – også selvom det er fristende. Jeg opfordrer miljøet til at ”not invented here”-syndromet ikke bliver kvælende for miljøets udvikling. Vi, der leverer IT, leverer systemer til rollespilsmiljøet, det er ikke rollespilsmiljøet der leverer brugere til vores systemer.

Vi kan, og vi skal, blive bedre til at snakke sammen – vi kan og vi skal blive bedre til at finde et fælles grundlag, være bedre til ikke at opfinde den dybe tallerken igen og igen, også selvom opfinder-genet i hver programmør, synes det er fantastisk spændende. Bevares, opfind den hvis du vil – men lad os andre være med. Hvis vi er fælles om at finde fejl og udviklings-muligheder, kan vi fælles komme langt længere end vi kunne hver for sig.

Jeg opfordrer til at vi hjælper hinanden og ikke mindst lader hinanden hjælpe os selv – alt for meget systemudvikling er gentagelser, alt for meget arbejde går tabt fordi drømmen var en verdensdominans eller “jeg kan gøre det bedre end dem”.

Jeg opfordrer også con-arrangører til at være kritiske og krævende – det er kun sådan system-udviklere og de udviklede systemer kan blive bedre. Ligeledes opfordrer jeg con-arrangører og andre, om at sprede ordet om alle de alternative muligheder og systemer de bruger i deres virke som arrangører.

Min dør står åben – jeg vil meget gerne hjælpe andre systemer, jeg vil gerne hjælpe andre programmører og jeg vil gerne hjælpe andre tilmeldingssystemer. Og jeg vil meget gerne selv have hjælp.